Mette Frandsen

Når Mette ikke laver store bog-projekter, er hun en flittig, erfaren og dygtig underviser. Hun afholder workshops, er vejleder, holder artist talks, viser billeder og er portfolio-review’er. Hun underviser i street-photography, personligt fotografi og fotojournalistik på eksempelvis: Fatamorgana, Grundtvigs Højskole, Danish Institute of Studying Abroad, RUC, Københavns Film og Fotoskole.

“Jeg finder et sted, jeg er interesseret i. Medbringer en masse ruller film og mit gamle kamera. Tager mine flade udtrådte sko på, og går ud og siger ‘goddag’ til verdenen. Jeg går i timevis og tager snapshots af alt det, jeg finder interessant eller har en følelse omkring. Sådan er mine to fotobøger, SIN CITY og LoveMe, blevet til. Flade sko og nysgerrighed.”

– Mette Frandsen


Tilbage til toppen